Referat af Generalforsamling 2025.

Referat Generalforsamlingen.

Så fik vi dette års generalforsamling vel overstået, de fremmødte valgte Per Lind som Dirigent som gennemgik Dagsordenen med formandsberetning, regnskab ved kasseren, kontnigent blev uforandret og af indkomne forslag var der ikke nogen.

På valg til bestyrelse var der genvalg af Finn, Egon og Helle.

Suppleanter var der også genvalg til Kim og Leif.

Valg af revisorer blev der genvalg til Bjarne og Hans, som suppleanter valg af Kai og Per.

Under Eventuelt blev årets Aktivitetskalender gennemgået. Og årets fugle blev fundet, i Spidsnæb blev det Båndfinken og i Krumnæb Nymfeparakitten som vi skal konkurrere om. Bestyrelsen håber meget at der vil være opbakning til de aktiviteter de har stykket sammen, som kommer løbende i Medlemsbladet. FP.

Aktivitetskalender 2026.

Januar den 27. kl. 19,00 Generalforsamling  i Klublokalet Arentsminde.

Februar den 24. kl. 19,00 Hyggemøde med fuglequiz i Klublokalet Arentsminde

Marts den 11.kl. 19,00 Foredrag med Jørgen M. Hansen i Klublokalet Arentsminde

April den 25.   Volierekik hos medlem?

Januar 2027. Generalforsamling den 27. kl. 19. i klublokalet.

Ændringer forbeholdes.

ÅRETS FUGLEUDSTILLING.

i ØAH. Hallen Halvrimmen i weekenden den 10.& 11 Oktober

Artikel fra vort Medlemsblad

Noget om spiret frø

Hos planterne findes nogle blade, der kaldes frugtblade. Dem vi har interes se for burde vel egentlig kaldes frøblade. Disse frugtblade danner hos de nøgenfrøede frø direkte på frugtbladet, mens de hos de dækfrøede vokser sammen ved randene, hvorved frugtanlæg af forskellig type dannes. Et frugtanlæg består af frugtknude, griffel og støvfang. I frugtknuden findes frøanlæggene. Efter befrugtning udvikler frøanlæggene sig til frø. Frøhinderne om dannes til frøskal. Inde i frøene udvikler den befrugtede ægcelle sig til kim og centralkernen, der også befrugtes, bliver oprindelsen til frøhviden, som tjener til ernæring for kimen. Derved kommer det modne frø til at bestå af frøskal, kim og for de flestes vedkommende en frøhvide. Kimen er en plante i fostertilstanden. I frøet er der derfor oplagsnæring, som den spæde plante skal leve af under spiringen. Det er denne oplagsnæring, fuglene benytter som foder. Hos græsserne, som nok er blandt hovedfrøene vi benytter, lig ger næringen i frøhviden. I græsfrø sidder kimen forneden på kornets rygside (modsat furen). Det øvrige er opfyldt af frøhviden, hvis yderste cellelag (aleuronlaget) indeholder proteinkorn, fedt og Bl vitamin, medens alle de indre celler er fulde af stivelse. Kimbladet tjener under spiringen til opsugning af frøhviden. Når frøet dannes, det vil sige, når det er umodent, foregår der kimudvikling, og frøet tilføres oplagsnæring i form af opløste stoffer, sukker, aminosyrer og uorganiske salte. Disse er let optagelige i fuglenes tarmsystem i denne fase, og man kan nemt forestille sig, at fuglene behøver umodne frø, og da særlig i ynglestadiet, hvor tarmsystemet er nyt og følsomt. Under modningen omdannes sukkeret til stivelse eller til fedt. Aminosyrerne omdannes til proteinstoffer. Når disse processer er til ende, sker der en standsning i den unge plantes udvikling, idet frøet under modning tørrer ind. Man kan også her forestille sig, at fuglene har lidt mere besvær med at omdanne disse fedtstoffer og/eller stivelsesstoffer tilbage til det stof, de skal benytte i deres egen livsproces. Kimen i det modne frø vil under passende betingelser kunne udvikle sig til en kimplante. Denne udvikling kaldes spiring. Den første betingelse for, at frøet skal kunne spire, er, at kimen er levende. Ved opbevaring af frøene, dør i tidens løb nogle af frøene, man siger, at spireevnen aftager. Med spireevnen mener fagfolk det procentmæssige antal af frø, som under gunstige betingelser spirer i løbet af en bestemt tid.

Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.