Referat af Generalforsamling 2026.

Som Dirigent blev Per Lind Lassen valgt.

Formanden gennemgik årets beretning, som de fremmødte nikkede ja til.

Kontingent fortsætter uforandret, dette år.

Kasseren fremlagde årets regnskab som kom ud med et pænt overskud.

Indkomne forslag, her var der ikke noget.

På valg af Bestyrelse var Lars Peter og Ole, som begge blev genvalgt.

Suppleanter til Bestyrelse var der også genvalg, 1. Kim og 2. Leif.

Revisorer Var der genvalg til Bjarne, medens Hans bad om en pause, i stedet valgtes Kai.

Suppleanter, var der genvalg til Per og som ny valgtes Knud.

Efter dagsorden var gennemgået, i en god tone blev dette års fugle fundet.

For Krumnæb blev det Græsparakitter, og for Spidsnæb blev det Astrilder.

Efter Formanden ønskede alle et Godt Nytår, blev der serveret Franskbrød med ost og rullepølse.

Aktivitetskalender 2026.

Artikel fra vort Medlemsblad

Springparakit

Cyanoramphus auriceps (Kuhl, 1820)

Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg

Springparakitten der er udbredt på New Zealand og omliggende øer, har ikke været importeret her til landet, siden sidst i 1960'erne, hvor det danske førsteopdræt blev opnået i 1967 af Walther Langberg, Vanløse. Om dette opdræt beretter han i Stuefuglene i 1968 bl.a.: Efter flere års besvær lykkedes det endeligt i foråret 1967, for Langberg at anskaffe sig et par Springparakitter. Da Langberg (som mange af os andre) manglede lidt plads blev de sat sammen med først prinsesseparakitter og sidenhen Rødvinger. Bortset fra Rosellaerne og Sangparakitslægten, havde han normalt et par Græsparakitter til at gå sammen med de øvrige Australier han havde. Selv om Springparakitter normalt er fredelige, så er der selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, idet Langbergs Springer hun, ikke brød sig om medbeboere, og selv om de var noget større end hende, så jagede hun dem rundt i voliererne.

Parret blev derfor sat i en mindre voliere på 2 m med et inderrum på 1 m., der var 2 redekasser til rådighed både en som hang horisontal, samt en af "stærekasse typen". Det varede ikke længe før han begyndte at made hende og snart var det tydelig at hun skulle lægge æg. Den 31.4. lagde hun det første æg i den horisontale redekasse, som i øvrigt hang i inderrummet. Det blev kun til det ene æg, idet hun fik læggenød, hun kom ind i varmen og fik levertran. Tilsyneladende fik hun det bedre, men der kom ingen æg, og få dage senere døde hun. En obduktion viste at et blødskallet æg sad fast, men dødsårsagen skyldtes nu at hun var fløjet imod. Først i juli fik han en ny hun fra England, de blev sat sammen i ovennævnte voliere, men hannen jagede så hårdt med hende, at de skulle have været skilt ad. Pludselig begyndte de at made og parre, og hun besøgte ofte de 4 redekasser, som der nu var i volieren, men kunne ikke rigtig bestemme sig.

Alt videre håb om opdræt blev derfor skrinlagt for dette års vedkommende. Den 24. september kontrollerede Langberg dog kasserne og i en mindre kasse med bundmålene 17 x 17 cm (som han i øvrigt brugte til undulater) var der 3 æg, de blev senere til flere, men da fuglene rodede rundt, gik flere æg itu, og håbet var igen ved at slukkes. Den 10. okt. lyste han de 3 tilbageværende æg, da hunnen et øjeblik var af reden. De 2 var befrugtede. Den 24. okt. klækkede det første æg og to dage senere var der 2 unger og begge havde mad i kroen. Da Langberg ringmærkede

ungerne den 2. nov. bemærkede han at ungerne havde mørke dun, modsat de australske parakitter der har lyse dun. Det begyndte at blive koldt, og da ungerne en morgen havde meget kolde fødder, blev der skiftet bundlag, ligesom der blev anbragt yderlige en isolerende plade i bunden af kassen. Henholdsvis den 1. og 3. december forlod ungerne redekassen, og de gik ikke mere i kassen.

Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.