Referat af Generalforsamling 2024.

Referat Generalforsamling.

Som Dirigent blev Per Lind Lassen valgt, som kunne konstatere at den var lovlig varslet, så han gav ordet videre til Formanden som aflagde dette års Beretning.

Næste punkt var kontingent som bestyrelsen foreslog uændret, det blev vedtaget.

Kasseren fremlagde årets regnskab, der viste et overskud på 7.100 kr. Der var ingen der havde noget til dette.

Indkomne forslag her var der forslag fra Bestyrelsen om at nedlægge vore Vandrepokaler da det er blevet alt for dyrt at få dem graveret med tekst (kostede 8.000 kr), i stedet vil der blive indkøbt, en ny pokal til hver gruppe på udstillingen, med fugleart og navn på dens sokkel, dette ville kunne gøres for under den halve pris.

Ligeledes skulle der ændres i Udstillingsreglerne for dette. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

På valg var Ole Simonsen og Lars Peter Andreasen, som blev genvalgt til Bestyrelsen.

Som suppleanter var der også genvalg til Kim Christensen og Leif Thimm.

Som Revisorer var der genvalg til Bjarne Nielsen og Hans Højer, og som suppleanter valgtes Kai Gulborg og Per Lind Lassen.

Under eventuel valgte man dette års fugle som er for krumnæb Dværgpapegøjer og for spidsnæb blev det Mågefinker.

Bestyrelsen har påtænkt et Fuglemarked til afholdelse i maj måned, såfremt der ikke er veterinære regler som vil spænde ben for det.

Aktivitetskalender 2024.

februar 27. tirsdag 19,00 Foredrag om kanarier v/ Peer Nielsen, Hjørring i Klublokalet


marts 26. tirsdag 19,00 Foredrag om småfugle i australien Esben Elmer, Århus i Klublokalet


april 27. lørdag 9,00 Volieretur Ikke på plads Hjørring

'

maj 23. torsdag 19,00 Volieretur Per Lind Lassen, Milbakvej Sulsted

      


juni 22. lørdag 8,00 Nordisk Dyrepark, Hornum Lillemøllevej 32 og Støvring Dyrefoder


Ændringer forbeholdes.

Ombygning af bolig

Ombygning af bolig

Artikel fra vort Medlemsblad

 

Solfugl!!

 

( Leiothrix Iutea )

En meget livlig og aktiv fugl, som er ret buttet bygget med en forholdsvis kort hale, der er delvis dækket af overhaledækfjerene. Beneneer forholdsvis kraftige. Et typisk frugt- og insektæder, ligesom de harkorte men tætte vinger.

Farvebeskrivelsen er som følger: Overside olivengrøn, isse og nakke hos hannen glansfuld gulgrønlig, hos hunnen mere grålig. Tøjler og øjenstribe gullighvide, bred mørkegrå skægstribe. Strubens gullighvide farve går over kroområdet ned på brystet, hvor den normalt skulle være rødorange eller rød.

Øvrige underside mat gullig. Kropssider grå.Håndsvingfjerene sorte med gullige ydersømme, flere af håndsvingfjerene har ved basis en klar mørkerød plet, der danner en slags spejl.Halefjerene gråsorte med lysende blålige yderfaner, halen er stærktkløftet. Overhaledækfjerene der dækker en del af halen har klart hvidespidser hos hannen, medens de hos hunnen er grumsede grålige.Næbbet er hos begge køn klart koralrødt. Øjet sortbrunt. Benenegulbrune. Længden er ca. 16,5 cm.

Den kommer fra områder i det sydlige Kina og Himalayabjergene. Det er et bjergrigt terræn og de færdes fortrinsvis i dalene, i områder hvor der er krat eller en del buske. Det er nemlig her de bygger deres skålformede rede, der er groft flettet af grene, blade, mos og græs, indvendigt foret med hestehår og uld. Reden er meget dyb, således at fuglen næsten ikke kan ses ovenfor redekanten, når den ruger på de 3-4 (oftest 4) blågrønne æg. Begge køn ruger på skift i de 12-13 dage der går inden æggene klækker. Ungerne forlader reden efter ca. 14 dage og kommer ikke mere tilbage til reden. Det skulle man ellers tro når man ser de små dårligt befjerede, men godt langbenede unger. Og de kan næsten ikke flyve.

Da man begyndte at importere den i 1871 (og for øvrigt op til vore dage)blev den bl.a. kaldt for Kinesisk Nattergal, men det eneste den har tilfælles med en Nattergal, er den virkelig kønne sang de har. Det er en afde Frugt- og Insektædere som først blev importeret, i hvertfald i størrestil, og dens fortrolige væsen og det at den ikke er så varmekrævendeog heller ikke så krævende kostmæssigt som mange andre arter.

Allerede omkring århundredeskiftet var der rigtig mange her i landet. Det er der fortsat og har stort set været hele tiden, da den ofte er importeret i store flokke, fra tid til anden også i for store antal, og de har været udbudt til spotpriser. Dette har måske af og til bevirket,at indsatsen for at opnå opdræt ikke altid har været optimalt. Det var først engang i dette århundrede man begyndte at opdrætte den rundt omkring. Det første danske opdræt, jeg har kunnet finde noget om, er fra 1942, hvor Emil Svendsen fra Odense fik 1 unge på pind, efter flere mislykkede forsøg, der var således også 3 unger i dette kuld.






Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.

 


Del siden