Referat af Generalforsamling 2024.

Referat Generalforsamling.

Som Dirigent blev Per Lind Lassen valgt, som kunne konstatere at den var lovlig varslet, så han gav ordet videre til Formanden som aflagde dette års Beretning.

Næste punkt var kontingent som bestyrelsen foreslog uændret, det blev vedtaget.

Kasseren fremlagde årets regnskab, der viste et overskud på 7.100 kr. Der var ingen der havde noget til dette.

Indkomne forslag her var der forslag fra Bestyrelsen om at nedlægge vore Vandrepokaler da det er blevet alt for dyrt at få dem graveret med tekst (kostede 8.000 kr), i stedet vil der blive indkøbt, en ny pokal til hver gruppe på udstillingen, med fugleart og navn på dens sokkel, dette ville kunne gøres for under den halve pris.

Ligeledes skulle der ændres i Udstillingsreglerne for dette. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

På valg var Ole Simonsen og Lars Peter Andreasen, som blev genvalgt til Bestyrelsen.

Som suppleanter var der også genvalg til Kim Christensen og Leif Thimm.

Som Revisorer var der genvalg til Bjarne Nielsen og Hans Højer, og som suppleanter valgtes Kai Gulborg og Per Lind Lassen.

Under eventuel valgte man dette års fugle som er for krumnæb Dværgpapegøjer og for spidsnæb blev det Mågefinker.

Bestyrelsen har påtænkt et Fuglemarked til afholdelse i maj måned, såfremt der ikke er veterinære regler som vil spænde ben for det.

Aktivitetskalender 2024.

februar 27. tirsdag 19,00 Foredrag om kanarier v/ Peer Nielsen, Hjørring i Klublokalet

marts 26. tirsdag 19,00 Foredrag om småfugle i australien Esben Elmer, Århus i Klublokalet

april 27. lørdag 9,00 Volieretur Ikke på plads Hjørring

'

maj 23. torsdag 19,00 Volieretur Per Lind Lassen, Milbakvej Sulsted

       26. søndag  Fuglemarked i Klublokalet

juni 22. lørdag 8,00 Nordisk Dyrepark, Hornum Lillemøllevej 32 og Støvring Dyrefoder

Ændringer forbeholdes.

Artikel fra vort Medlemsblad

Sangparakit.

Psephotus haematonotus.

Beskrivelse (efter dommerudvalgets nøgle over australske parakitter):

Han: Fjerdragten er overvejende grøn, grumset og mere blålig på ryg og vinger, bugen er gul, undergump og underhaledækfjer hvide, undergump rød, de mellemste vingedækfjer danner en gul plet på vingen, undervingedækfjerene og svingfjerens yderfaner bl.a. de mindste halefjer blå med gul spids, iris mørkebrun, næb mørkt, ben grå. Hun: Hovedet og oversiden oliven grågrøn, hver fjer kantet med en mørkere søm, hals og bryst grumset olivengul, bug, undergump og underhaledækfjer hvide, de mellemste vingedækfjer lyseblå, overgump grøn, næb gråt. Længden: 27 cm. Ungfugle: Kan kønsbestemmes når de forlader reden. De er mattere i alle farver og har lysere næb. Ud farver i løbet at det første år. Underarter: i den nordlige del af udbredelsesområdet omkring Coopers Creek findes P.h. caeruleus, han er generel noget lysere i fjerdragten, og er lidt mere blålig på oversiden, især i halefjerene, overgumpen er lys orangerød. Hun er også mere lys og mere grålig i fjerdragten især i nakke og overgump. Denne underart har ingen betydning for fugleholdet.

Udbredelse og biotop: Sangparakitten findes i store dele af det sydøstlige Australien i delstaterne New South Wales og Victoria, samt i den sydøstlige del af South Australia og den sydvestlige del af Queensland. Bestandenes tæthed varierer en del i det store område, men mange steder betragtes den i dag som værende almindelig. For bare 100 år siden så man den faktisk aldrig i de store byer, men efterhånden blev den lidt trængt i det åbne landskab, med det resultat at bestanden faldt en del, først da kvæg- og fåreflokkene begyndte at vokse og dermed afgræsse vældige områder, således at græsset ikke længere nåede at sætte frø. Senere stødte der også sygdomsepidemier til. Bestanden skulle nu være steget igen og den kan ikke betegnes som værende sjælden. Denne udvikling skulle også gerne fortsætte, mere eller mindre, idet sangparakitten i dag er totalfredet i hele området. Den træffes mest i træ bevoksede områder, enten åbne skovområder eller i områder, hvor der blot er en vis træ bevoksning, som græsområder, agerbrugsområder (her ses de især omkring farmbygninger, staklader, høstakke og hønsegårde, hvor de kan finde spildt korn og frø), langs floder og andre vådområder, ja de kan endda af og til træffes i mangrover. Oppe i bjergene træffes den ikke højere oppe end i 1100 meters højde. Den kan også træffes i haver og parker, hvor der er græs som får lov at sætte frø, dette gøres bevidst i mange større offentlige parker i dag, og vil bevirke at mange papegøjefugle og parakitter vil opholde sig tættere ved byer, hvor der vil være gode fodermuligheder.

Resten kan ses og læses i vores Medlemsblad.

Del siden