Referat af Generalforsamling 2022.

Som Dirigent valgtes Per Lind, som konstaterede at den var lovligt indvarslet. Formanden gennemgik herefter sin beretning, som blev vedtaget. Kontingent fastsættelse, den forsætter som hidtil. Indkomne forslag, her var der ikke kommet noget, og heller ikke fra bestyrelsen. Valg af bestyrelsen, for 1 år her var der genvalg til Finn Pedersen, Egon Nielsen og Helle K. Jensen. Valg af bestyrelse for 2 år Her var der genvalg til Ole Simonsen. Kim Christensen ønskede ikke genvalg, i stedet valgtes Lars Peter Andreasen. Valg af Suppleanter til bestyrelse, 1. suppleant Kim Christensen, 2. suppleant Leif Thimm. Valg af revisorer her var der genvalg til begge Hans Højer og Bjarne Nielsen. Valg af 2. suppleanter blev Kai Gulborg og Per Lind. Under eventuel blev der vedtaget årets fugle 2022, de er for spidsnæb Zebrafinke og for Krumnæb blev det Rosellaer. Dirigenten takkede herefter for god ro og orden..

Aktivitetskalender 2022.

Januar 2022. Møde aflyst.

Februar.   Aflyst.

Marts. den 1. Præmieoverrækkelse og Generalforsamling.

                   17. Volierebesøg hos Vagn Klitgård.

April. den. 9. Volierebesøg hos Tage Andersen

                  28. Volierebesøg hos Ove Pedersen

Maj. Den.21. Fjerkækoloni Ålborg, Aflyst. I stedet samme dato besøg hos 3 fuglevenner.

Juni Den 25. Tur i det grønne (Bunkermuseum Hanstholm) og Arnfred.

Juli                 Sommerferie.

August. Den 13.  kl.6,30 fra Brovst tur i bus til Kaj Herse Kolding.

September. Den 4. september kl. 10 - 15. Åben Volieredag Hos Knud N. Larsen

Den 13. sept. Tilmeldingsmøde af fugle  kl. 19,30 i Klublokalet.

Denne liste er foreløbig, alt efter de restrektioner der måtte komme hen af vejen.

 

Ombygning af bolig

Artikel fra vort Medlemsblad

Katharinaparakit.

Bolborhynchus lineola (Cassin, 1853)

Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg

Bolborhynchus slægten består af små grønne parakitter med korte, graduerede haler og korte, men tykke næb, som efter den nyere systematik, nu kun består af tre arter, det er rustpandet parakit Bolborhynchus ferrugineifrons, Andesparakit Bolborhynchus orbygnesius samt katharinaparakit der vil blive omtalt i denne artikel. Katharinaparakit er en lille grøn papegøje fra de fugtige bjergskove, hvor især tætte bevoksninger af bambus udgør en stor del af bevoksningen. Den ses som oftest kun i flok, når den flyver højt oppe og man uafbrudt kan høre at de kommunikerer med hinanden. Det er sjældent man kan komme så tæt på en sådan flok medens de hviler, eller søge føde i de tætte skove, som ofte er indhyllet i tåge. Beskrivelse Hoved, forhals og underkroppens midte gulliggrøn, øvrige underside mørkere grøn, alle fjer med sort endesøm. Overgumpfjer og overhaledækfjer med rundagtige pletter. Halen mørkere grøn med sorte fjerskafter. Øjet gulbrunt. Næb hvidligt hornfarvet. Fødder kødfarvet. Kønsforskel: Hunnen lidt mindre end hannen og med mindre og smallere sorte aftegninger. Hos ældre fugle kan ansigtsmasken være isprængt gult. Længde: 170-178 mm. Mutationer: Der findes efterhånden en hel del, bl.a. ino, lutino, kobolt, mauve, turkis og mørkegrøn, ligesom der sikkert er dukket nogle kombimutationer op. De vil ikke blive beskrevet her. Nominatformen: som er beskrevet ovenfor finder man den i Subtropiske zoner i de centrale amerikanske bjerge fra det sydlige Mexico til det vestlige Panama. Underarter: Stribet katharinaparakit Bolborhynchus lineola. tigrinus Navngivet på grund af tigerstriber. Ligner Bolborhynchus lineola lineola, men er generelt mere mørk i fjerdragten og kraftigere aftegnet med sort (stribet med sort). Hvorvidt den har været her i landet, ved jeg ikke, men det er måske tvivlsom, men der findes enkelte fugle i Holland og Tyskland, så muligheden absolut til stede. De to underarter findes noget spredt. De kan findes i områder der dækker 250.000 km2 , bestanden er bestemt ikke truet og betragtes som værende stabil. Grundet deres udseende kan de være svære at få øje på og er derfor nok lidt mere almindelig end det ser ud til ved første øjekast, da de er næsten umulige at få øje på i bjergskovene. I nogle områder træffes de til et godt stykke op over de 2000 meter over havet, i Peru er det 3.300 meter over havet. Ses mange steder kun i ret tæt skov, det være sig fugtige (tåge) skove eller regnskove i bjergene. Men andre steder findes de også ved de store græssletter med kvæg- og fåreflokke, når blot der er en del træer. De kan også strejfe en hel del rundt i nogle områder, hvor man så kan træffe dem på en lokalitet i nogle måneder, hvorefter de forsvinder helt og aldeles det næste halve år. Som oftest træffer man dem kun parvis eller i små grupper på mindre end 20 individer, men der er dog observeret flokke med mere end 100 fugle, hvilket sikkert har været flere mindre flokke som er mødtes et sted hvor der var masser af føde. Det er sjældent man hører meget til dem, og det er kun når en flok bevæger

Resten kan læses i vores blad.